Te-ceremoni med multikunstneren
Episode 20 · September 14th, 2017 · 1 hr 12 mins
About this Episode
Jeg mødte Per for et par måneder siden, og var heldigvis ikke sen til at sige ja, da han foreslog at vi tog en workflow-snak.
For det første har Per gjort sig mange tanker om de kreative processer der både giver sig udslag i musik, performance og romaner. Det handler blandt andet om at sætte rammer for kreativiteten og om at udsætte sig selv for kontroltab. Fx har Per overladt remixet af sit album Kokoro til andre - og resultatet kan høres fra slutningen af september.
For det andet var Per så opfindsom at invitere mig ud i et meget autentisk japansk tehus i en haveforening på Amager, hvor jeg i den grad lagde kontrollen fra mig for at opleve den helt særlige, rituelle stemning der følger med brygningen og nydelsen af matcha-te.
Mikkel Tullin lagde fornemt tehus til optagelsen og stod for ritualet. Tak for oplevelsen, Mikkel!
Det er blevet en ret speciel episode af work.flow, som jeg allerede er blevet meget glad for. Håber I også vil nyde besøget i tehuset til en snak om rammer og kropslighed og ritualer.
Links
Stimuli.dk - Pers site
- og Per på Fjæsen
Masser af video om og med Per på Vimeo
Open Office - gratis kontorpakke
Omm Writer - er kommet i en ny version, der hedder Gaia
De tre tips
- Lav regler og rammer for dine kreative udfoldelser, og benspænd der kan kan være med til at farve resultatet.
- Kontroltab - prøv at sætte noget ind i den kreative ligning som du ikke er herre over. Og så acceptere at du ikke ved hvor du ender henne.
- Kropslighed - husk det fysiske, fx i processen med alle ritualerne omkring matcha te, eller i at dyrke yoga, eller “bare” at skrive i hånden i stedet for på tastaturet.